Nordisk sommerudstilling 3. juni – 12. juni 2022
Allerød Kunstforening glæder sig til at byde alle velkomne til vores Nordiske sommerudstilling, som byder på aktiviteter og inspirerende kunst.
FERNISERING Fredag den 3. juni, kl. 19.00-21.00 i Kulturhus Kirkehavegaard, Kirkehaven 16, 3450 Allerød
– Velkomst af Eric Lerdrup Bourgois og åbningstale af historiker Anders Lundt Hansen.

Lørdag den 4. juni Kl. 10-14 – “Vikingesymbolik”: WORKSHOP for børn med udgangspunkt i udstillingen.
– Kom og mal nordiske vikingesymboler, runer og magiske figurer. Vi sørger materialer til at male med og på. Du sørger for passende tøj til malerhygge.
– Du kan også få lavet de sejeste viking-tattoveringer af en af vores lokale kunstnere Louise T!Lørdag den 4. juni Kl. 15-16 – “ARTIST TALK” – kom og hør og mød udstillingens kunstnere.
– De tre udstillende kunstnere vil indvie os i deres kunst – inspiration og teknikker. Allerød Kunstforening byder på et glas til lejligheden. Der vil også være mulighed for at stille spørgsmål.
De udstillende kunstnere er:
Anja Christensen – Malerier: Anja er inspireret af den nordiske mytologi i sine værker.
Nana Mikkelsen – Fedtstensskulpturer: Nana laver magiske figurer med inspiration i bl.a. nordisk og grønlandsk mytologi samt figurer fra folkeslag fra hele verden.
Helga Kristmundsdottir – Malerier: (Islænding) er inspireret af den islandske natur og de sagn, som er forbundet med den.