Udstilling med Annette Frederiksen og Rikke Bruzelius.

Fredag den 17. februar til søndag den 5. marts 2017 på Kirkehavegaard

Åbningstider: Torsdage og Fredage kl. 15 – 17 samt lørdage og søndage kl. 14 – 17
Fernisering: Fredag den 17. februar 2016 kl. 19 – 20:30
Entre: Gratis

Annette Frederiksen er 53 år og laver collagekunst: ”Jeg laver collagerne af klip fra bøger, magasiner og emballage, kombineret med maling, tusch mv. Jeg bruger lang tid på at finde de helt rigtige klip og tilbehør, hvilket er næsten lige så sjovt, som at lave selve billedet. Når collagen er færdigklippet og limet, lakerer jeg billedet op ad flere omgange så billedet står smukt og holdbart, til sidst indrammer jeg i sølv eller sort ramme – med håndlavet passepartout som sidste finish. Jeg kan lide at lave billeder som er surrealistiske – men med et budskab – billeder med et humoristisk twist og billeder som sætter fantasien i gang – og fortæller en historie. Jeg har udstillet i mange kunstforeninger, lavet diverse udsmykningsopgaver og udstillet hos flere gallerier.”

Rikke Bruzelius siger ”Glasset har siden 1987 været min passion og levevej. Gennem min læretid hos nogle af Danmarks bedste mestre lærte jeg at beherske håndværket og kontrollere glasset. Jeg etablerede i 1996 min virksomhed Glasseriet, som nu ligger på Islands Brygge”.