Efterårsudstilling: Nordsjællandske Keramikeres 45 års jubilæumsudstilling

Lørdag den 8. oktober til søndag den 23. oktober 2016 på Kirkehavegaard

Åbningstider: Hverdage 13-17, mandage lukket, lørdage og søndage 11-17.
Fernisering: Lørdag den 8.oktober kl 15-17
Entre: Voksne 20 kr, medlemmer af Allerød Kunstforening og Nordsjællandske keramikere og børn gratis adgang.

Deltagere i årets jubilæumsudstilling
Fotos og tekster fra deltagere vil løbende blive opdateret.

Nana Andersen
Lasse Birk
Anette Nørregaard Christiansen
Else Merete Deichmann
HP Hansen
Mette Harning
Ulla Sandøe Hildebrandt
Niels Huang
Allan Hytholm
Mona Jahn
Dorte Jensen
Christa Julin
Anne Rosengaard Jørgensen
Nils Hyberst Kjeldsen
Hannah Koppel
Bjarne Leth Nielsen
Birte Mathisen
Lone Munkgaard
Gertrud Oxenvad
Stig Pedersen
Ann-Mari Rasmussen
Finn Dam Rasmussen
Annette Ravn
Tine Riegels
Bene Riemer
Saini Sinivuori
Annelise Staberg
Henrik Norton Svendsen
Arne Sørensen
Lenie Tolstrup
Inger Tribler
Dorrit Worm
Lise Øvlisen

Anette Nørregaard Christiansen

Med min baggrund i det traditionelle pottemager-håndværk, har jeg især været optaget af at lave drejede brugsting i enkle, stramme former. Sammenhæng mellem form og funktion,
samt begitningsfarve og glasur, har altid ligget mig på sinde.
De senere år har jeg dog arbejdet med leret på en ny måde, da jeg sideløbende med de drejede ting, nu også udforsker dét at lave keramiske emner, som ikke har en funktion
– men udelukkende er ”for øjet”.
Når jeg får en ny idé, kan det sagtens ske, at slutresultatet er anderledes end min
oprindelige tanke. Ting kan ændre sig undervejs – noget skal muligvis afprøves.
For hvad er inspiration? Måske en form for åbenhed…

Else Merete Deichmann, keramik og skulptur

Humoristiske fugle med et glimt i øjet såsom høns, tukaner, samt havfugle er det gennemgående tema i Merete Deichmanns skulpturelle arbejder. Udover haverelateret keramik i form af borde og fuglebade, omfatter Meretes produktion også fade, vaser og skåle. Alt er håndlavet stentøj.
Som noget nyt har Merete overført idéen med de sjove havfugle til sine keramiske vægrelieffer.
Merete har fået sin keramiske uddannelse i England.

DORRIT WORM

Hun må vel betegnes som skulptør i klassisk betydning. Gennem hele kunsthistorien har menneskekroppen som motiv haft en central placering, og således også hos D.W.

Hun er inspireret af dansens sanselighed, og hendes skulpturer hvor mennesker, par eller et enkelte, udfordrer kroppens muligheder og spændstighed, udstråler en nærmest erotisk sensualitet.

Hun placerer ofte sine objekter på en geometrisk kugle som udtryk for kroppenes frigjorthed.

D.W arbejder i stentøj, en særlig type ler som efter modelleringen brændes ved mere end 1200 gr. og med en selvopfunden glasur får hun det mørke ler til at gløde og fremtræde med et bronzeagtig skær

<img src=

Tine Riegels

Uddannet på Skolen for Brugskunst 1973 – 77.
Jeg arbejder med skulpturelle former i både stentøjsler og raku.
Mine brugsting, som også er i stentøjsler, er enkle og rolige i deres udtryk.

Nana Andersen

Uddannet på Design Seminariet, grafisk linie og Skolen for billedkunst. Har arbejdet som billedkunstner og keramiker i Barcelona med eget værksted og galleri fra 1998 til 2011, hvor værksted og bolig blev flyttet til Hornsherred, Skibby.
Modtaget støtte til en række udstillinger fra Den Danske Ambasade i Madrid og La Fundación Reina Isabel.Udført adskillige udsmykningsopgaver for spanske restauranter og cafeer.

Stig Pedersen

Autodidakt keramiker
Tidligere folkeskolelærer og læreruddanner
Cand. pæd. sløjd.
Jeg arbejder for tiden med nogle ovale stentøjs beholdere med askeglasurer. Dem glæder jeg mig til at vise på Allerød Kunstforenings / Nordsjællandske Keramikeres udstilling på Kirkehavegård efteråret 2016.

Inger Tribler og Bjarne Leth Nielsen

Inger og Bjarne har siden 1999 arbejdet på eget værksted på Frederik den 7 vej i Allerød Kommune. De er begge medlemmer af Nordsjællandske Keramikere. Deres arbejder kan ses på www.daempestuenkeramik.dk. Alle arbejder er unika og udføres i stentøjsler og brændes oxyderende i elektrik ovn. Inger laver primært vaser og skåle (containere) til brug for den japanske blomsterkunst, Ikebana.Hun er medlem af Ikebana International og udstiller sine containere og blomsterarrangementer på konferencer i ind- og udland. Inspiration til sine containere finder hun i den japanske keramiske tradition, hvor værkerne ofte dekoreres med askeglasurer og gennemgår flere brændinger. Bjarne arbejder skulpturelt, både naturalistisk og med abtraktioner over formen.

Niels Huang

Mit primære keramiske fokus er på extruderingsteknikken som jeg har arbejdet med siden 1984. Ved extrudering af ler, presses ler ud gennem et formgivende mundstykke, på samme måde som f.eks. tandpasta presses ud gennem et rundt hul i tandpastatubens mundstykke. Denne teknik finder jeg meget fascinerende idet extruderingens utallige muligheder og begrænsninger fortsat er en udfordrende inspirationskilde for mig. I mit tilfælde begynder den skabende process ved udformningen af et nyt mundstykke, der skal gøre det muligt for mig, at extrudere en ønsket profil til et nyt produkt.

Henrik Norton Svendsen

Henrik, er efter mere end en menneskealder på Søen blevet landfast,jordbunden og ler-forankret.Mit liv med leret er et eksperimenterende sanseligt møde:Jeg drages, jeg opsluges,jeg bliver høj af det, mærker hænderne af sig selv forme og håber på,at mine værker kommer til at udtrykke lidt af den alvor,humor, udfodring og harmoni,jeg har lagt i arbejdet. Inspirationskilderne er hverdagssituationer,mennesker på nærmeste hold eller i omgivelserne,men også billeder og begivenheder i medierne. Jeg arbejder figurativt og abstrakt.

Finn Dam Rasmussen

Finn er keramiker og uddannet sociolog.
Har siden 2008 arbejdet på fuld tid som keramisk kunstner i eget værksted i Tisvilde i Nordsjælland. Finn arbejder med skulpturel keramik, der brændes ved ca. 1300 grader. Formerne er rene, enkle og monumentale. Overfladerne består som regel af begitninger, dvs. indfarvet ler, der i mange lag spartles på genstanden og som resulterer i en nuancerig og stoflig meget fascinerende overflade.

Christa Julin

Min mission er at lave skåle med et personligt og kunstnerisk præg, som det er en daglig glæde at se på og bruge.
Jeg får gennem keramikken kommunikeret med min omverden i et sprog jeg kan udtrykke mig i og som afspejler mig: det rolige og enkle med et skandinavisk udtryk. Det skal dog hele tiden udfordres for at gnisten kan holdes ved lige.
Jeg kredser om skålformen og arbejder med variationer over det samme tema.

Lone Munkgaard

Uddannelse
Kunsthåndværkerskolen i København Artschool i Kansas City Donkaster i England
Priser og udmærkelser
Københavns komunes kulturfond Ole Haslunds Kunstfondt legat Thomas B. Thries fond EL.Smidt & co. A/S Gavefond

Mona Jahn

Har lavet keramik i ca 20 år uddandelser og kurser: skulpturskolen Kbh, Århus kunstakademi Cencurerede udstillinger H.C. Andersens festival ,Odense 2015 og 2016 Roskilde Åben 2012, Hillerød 2008 og 2011

Hannah Koppel

Hannah er født i Sverige d. 15. marts 1944 af billedhugger Henning Koppel og hustru Jytte Koppel.
Tog realeksamen i 1960. Tegnede fra 1960-61 model- og frihåndstegning med sin far som lærer. Arbejdede på keramisk værksted fra 1961-62.
Tog afgang fra Kunsthåndværkerskolen i København fra keramisk linie i 1966. Havde eget værksted fra 1966-68.

Annette Ravn

“Jeg er fascineret af arbejdet med ler. Inspirationen til mine arbejder, kommer indefra og leret bestemmer til dels udtrykket . Mine skulpturer er abstrakte og finurlige fantasier, som strækker sig fra høje slanke kvindeskikkelser i mønstrede gevandter, mænd med flagrende frisurer, over ’læseheste’ til små tætte ’eskimoer’. Skåle og krukker formes ved pladeteknik med et tvist af fantasi og mønstre af mange forskellige karakterer.”

Ulla Sandøe Hildebrandt

Natur og kunst, især skulptur, har lige fra min
begyndelse været en del af virkeligheden.
Jeg blev uddannet som designer på Kunst-
håndværkerskolen i Kbh. 1964 – 68. Fra 1980’erne
til 92 arbejdede jeg som sten- og billedhugger
i granit, marmor og ølandssten, og skabte med
mejslen både gravmonomenter og skulptur – –
ret hårdt for helbredet. Siden har stentøjsleret
været materialet for den altid presserende trang
til kreativt udtryk for tanke og ikke-tanke.

Gertrud Oxenvad

Jeg har altid elsket at arbejde med ler.
En klat ler på drejeskiven og et tryk med foden og så sker der noget.
Jeg skifter mellem skulpturer og klassisk drejede former, som jeg så bearbejder.
Glasurfremstilling er et kapitel for sig og meget tidkrævende og spændende, men nødvendig for at have sine egne farver og overflader.

Allan Hytholm

Allan Hytholm har en omfattende uddannelse indenfor keramik bag sig. Han blev uddannet på Den Kongelige Porcelænsfabriks udviklingsafdeling i tiden 1962-1967 hvor han fik sølvmedalje for sit afgangsprojekt. Allan har haft eget værksted siden 1972. Han arbejder og sælger sine ting i et

stort og velfungerende værksted og galleri smukt beliggende i det naturskønne Skenkelsø ved Ølstykke. Allan Hytholm har fra 1972 levet professionelt af sin kunst.

Allan arbejder i både stentøj og lertøj. Han har lavet flere udsmykningsopgaver i ind-og udland, erhvervspriser, kirkeudsmykning og utallige unika arbejder .

Allan Hytholm dekorerer alle sine værker, og er meget genkendelig på sine stærke farver og på sine spændende skulpturelle udtryksformer.

Bene Riemer

Bene er autodidakt keramiker med eget værksted i Hundested.
Hun arbejder mest i stentøj, både hverdags brugsting og unika krukker.
For øjeblikket udforsker hun en særlig sgraffitto teknik, hvor lerfarver påføres og senere fjernes igen på en måde, så det giver en uforudsigelig virkning.
Hun har 4 krukker i denne teknik med på udstillingen.