Udstilling med smykkekunstneren Mads Heindorf

Fra fredag den 20. februar til søndag den 8. marts 2015 på Kirkehavegaard

Udstiller sammen med Peter Sugar

Åbningstider: Torsdage og Fredage kl. 15 – 17 samt lørdage og søndage kl. 14 – 17
Fernisering: Fredag den 20. februar 2015 kl. 19 – 21.
Entre: Gratis

Under overskriften Smykker med Sjæl viser den unge smykkekunstner spændvidden i sine fine smykker.

Guldsmed Mads er – trods sine kun 28 år – allerede gammel i guldsmedefaget, og har skabt smykker til en lang række kræsne og kendte kunder. Interessen for de ædle sten og metaller var allerede i fuldt flor, da han som kun 17-årig købte sin egen guldsmedeforretning på Langeland, ansatte en dygtig og erfaren guldsmed med sans for de håndværksmæssige detaljer og lod sig oplære i sit eget firma. Forretningen i Gothersgade slog dørene op I 2008, og er i dag et trækplaster for kunder der drømmer om det kontrastfyldte og personlige smykke.

Mads Heindorf er nutidens alkymist. Han mestrer den ædle kunst at omsætte vores dyrebare indre til smykker af høj karat. Et smykke fra Mads Heindorf er et håndlavet symbol på det, der er vigtigst for den enkelte. For at understrege det individuelle i værkerne omsmelter værkstedet ofte kundens eget guld og sølv til nye smykker med gammel historie. Mere personligt kan det ikke blive.

Læs mere på madsheindorf.dk