Udstilling med billedkunstneren Peter Sugar

Fra fredag den 20. februar til søndag den 8. marts 2015 på Kirkehavegaard

Udstiller sammen med Mads Heindorf

Åbningstider: Torsdage og Fredage kl. 15 – 17 samt lørdage og søndage kl. 14 – 17
Fernisering: Fredag den 20. februar 2015 kl. 19 – 21.
Entre: Gratis

Peter Sugar er født i Budapest i 1938, han fik sin grafiske uddannelse i Oslo og har boet i Danmark siden 1966.

Hans inspirationskilder har fra helt ung alder været de tyske ekspressionister og den amerikanske abstrakte ekspressionisme, hvilket har aflejret spor i hans værker. Han arbejder hovedsageligt med to linjer, den ene abstrakt/halvabstrakt med til dels genkendelige figurer og den anden, som denne udstilling viser, kvindeansigter med et lidt grotesk, overdrevet udtryk.

Peter Sugar kan godt lide at skabe kontraster i sine billeder, nærmest et spændingsfelt, ved hjælp af stærke farver og skiftende teknikker.

Han har udstillet mange steder, både i kunstforeninger og i diverse gallerier, også i udlandet, så som i Oslo og Wien.

Læs mere på sugar-art.com