Efterårsudstillingen – Stokrosebanden fra Odsherred

Fra søndag den 7. til søndag den 21. oktober 2012 på Kirkehavegaard

Åbningstider: Alle hverdage: kl. 13 – 18, lørdag/søndag: kl. 11 – 17, mandag lukket.
Fernisering: Søndag den 7. oktober kl. 15-17.
Entre: Voksne 20 kroner. Inviterede samt medlemmer af Allerød Kunstforening har gratis adgang.

I forbindelse med udstillingen afholdes foredrag med én af udstillerne, Jørn Bromann torsdag den 11. oktober kl. 18.30. Der er gratis adgang for medlemmer, læs mere HER

Stokrosebanden er en kunstnersammenslutning fra Odsherred.

Odsherred har tidligere dannet grobund for flere kunstnersammenslutninger og Stokrosebanden så dagens lys i 1960’erne. Mange kunstnere flyttede fra storbyen til det bakkede landskab og nærheden til fjord og hav. Egon Fischer, Karl Åge Riget, Børge Jørgensen og mange flere bosatte sig i den nordlige del af Odsherred og dannede udstillingsgruppen Stokrosebanden med fast udstillingssted i Pakhuset i Nykøbing Sjælland.

Stokrosebanden omfatter ca. 25 medlemmer, hvoraf de 18 deltager i udstillingen, som vil omfatte både malerier og skulpturer.

Deltagerne i udstillingen vil være:
Jørn Bromann – Ole Bjørn – Frithioff Johansen – Lena Søeborg – Arne Haugen Søensen – Seppo Matinnen – Arne Heuser – Loui Michael – Lisbet Olrik – Oda Knudsen – Henrik Miklos Andersen – Eva Miklos – Hans Helge Nielsen – Margrethe Agger – Thomas Kadziola – Morten Tøgern – Egon Fischer – Micael Geertsen

Jørn Bromann – er billedhugger. Hans stil er inspireret af naturen med et kubistisk præg. Skulpturene er bl.a. i bronze, marmor, gips og karton. De er enkle, lette, ofte med hvidt involveret som et lysende punkt eller en flade. Formerne er abstrakte – og dog
Ole Bjørn – maler lysende abstrakte billeder inspireret af himmel og hav.
Frithioff Johansen – eksperimenterer i den teknologiske udviklings muligheder. Han er pioneren indenfor lyskunst, laserlys og holografi.
Lena Søeborg – laver skulpturer, installationer og udsmykninger. Hun repræsenterer den nutidige skulpturelle kunst, med udgangspunkt i dagligdags og velkendte objekter og i leg med utraditionelle materialekombinationer.
Arne Haugen Søensens – billeder viseret surreelt univers, farvestærkt og tit befolket med uhyrer som jager og truer os.
Seppo Matinnen – udtrykker sig i et naivistisk billedsprog og beretter om stærke oplevelser, ensomhed og modsætninger.
Arne Heuser – arbejder i et konkret formsprog med stærke farver og store kontraster
Loui Michael – er en fabulerende eventyrfortæller med poetiske beretninger fra en egen surrealistisk og humoristisk verden.
Lisbet Olrik – maler farvestærke billeder – tit er motiverne sport
Oda Knudsens – billedsprog er sprudlende, farverigt og underfundigt. Hendes motivverden er musik, kærlighed og erotik, med en djærv og underfundig tilgang.
Henrik Miklos Andersen – arbejder med ”Lysbilleder”, som print på backlite, opal akrylglas, og LED-lys, foruden en omfattende undervisning i billedkunst..
Eva Miklos – bruger ikke bare pensel og palet når hun ”gør” billeder. Udtryksformen kan være meget rå og udført med forhåndenværende materialer.
Hans Helge Nielsen – udtrykker sig ekspressivt i en fabulerende billedverden – meget koloristisk.
Margrethe Agger – maler med tråde. Motiverne i hendes billedtæpper hentes fra naturen.
Morten Tøgern – ”Olie, tjære og alu på sejldug”. Morten Tøgerns malerier har deres eget billedsprog – motiverne kan være hentet ned fra himmelrummet.
Thomas Kadziola – er billedhugger – han former sine store hoveder i granit med bløde former.
Michael Geertsen er i 1993 uddannet på Danmarks Designskole, herefter har hans høje kunstneriske kvalitet gjort hans kunst kendt i hele verden. I sit design er han inspireret af mødet mellem funktion og skulptur – og hans værker trækker ofte linjer tilbage til klassisk keramik, men form og farve bruges, så beskueren udfordres.
Egon Fischer, f. 1935, dansk billedhugger. I Eks-skolens eksperimenterende miljø 1961 lærte Paul Gernes ham svejsningens kunst, og siden da har jernskulpturen været Egon Fischers foretrukne arbejdsfelt. Fra første færd har han vist sin egenart som billedhugger med polykrome værker, der fremtræder i klare farver, sågar ternede, som vokset op af underlaget, uden sokkel.