Forside    |    Links    |    Udstillinger    |    Aktiviteter    |    Fotogalleri    |    Bortlodning    |    Om foreningen    |    Medlemsinfo    |    Login
Aktuelle udstillinger og kunstoplevelser

 Kunstudstillingen: Skulptur, keramik og kalligrafi

Åbent alle dage kl. 11 - 18.
Fernisering/reception: Fredag den 6. august kl. 15 - 18.

Kunstnerne Bjarne Leth Nielsen, Inger Tribler (begge bosiddende i Allerød og medlemmer af Nordsjællandske Keramikere) og Fujuko  Weiss (bosiddende i Herfølge) udstiller i perioden 3.-15. august 2010 i pakhuset Langes Magasin, Østergade 3C, Frederikssund.

Bjarne Leth Nielsen udstiller croquisskulpturer, torsoer og portrætbuster i stentøj. Desuden nye abstrakte kubiske sortbrændte skulpturer- "grafiske elementer". Hans arbejder omfatter primært naturalistiske kvindeskulpturer med inspiration i statuetten og statuettens intime og forståelige budskab til alle mennesker. De grafiske elementer udtrykker en forenkling af det menneskelige legeme, reduceret til sorte retvinklede byggesten i et indbyrdes spændingsfelt.

 

Inger Tribler udstiller sine klassiske skakmønstrede stentøjsvaser, samt en ny serie med fuglekasser, foderautomater og fugleklokker også i stentøj. Hendes arbejder er organiske bølgeformer, der står i kontrast til de geometriske sort-hvide dekorationer. Hun er i sin dekorationsteknik inspireret af fraktalmønstre med gentagne kvadrater, trekanter og romber, der følger bølgeformerne rundt om vaserne. Fugle-natur-serien er nyudviklet og omfatter flettede strukturer i fuglehusene og foderautomaterne.

Fujiko Weiss, født i Japan og uddannet keramiker. Med mit japanske blod i årerne er det mig naturligt at bruge et kalligrafisk udtryk i mine billeder, når jeg stryger min pensel over papiret er det med bevidstheden om at jeg ikke kan gå tilbage for at ændre på resultatet, her fastholdes nuet i penselstrøget. Hver enkelt strøg er en rytmisk bevægelse og de forskellige tykkelser i toner og farver samt bredde kommer fra penseltrykket og med hvilken hastighed man maler. Jeg søger altid at få en styrke og balance mellem farverne og de hvide figurer i billeder, som er altafgørende for billedes resultat. 
 
Fakta:
Udstillingssted: Langes Magasin, Østergade 3C, 3600 Frederikssund
Udstillingsperiode: 3. - 15. august, 2010 
Åbningstid: Alle dage mellem klokken 11 og 18
Fernisering/reception: Fredag den 6. august klokken 15 til 18
Entré: Gratis

Yderligere information kan fås ved henvendelse til Bjarne Leth Nielsen/Inger Tribler på tlf. 48280416 til Fujiko Weiss på tlf. 56275101. 

Læs mere på
www.daempestuekeramik.dk
Allerød Kunstforening - E-mail: mail@alleroedkunst.dk
Webdesign by Cubit Medialine ApS