Besøg på KØS – museum for kunst i det offentlige rum

Aflyst, da KØS ikke gennemfører arrangementet

På museet skal vi se og høre om Bjørn Nørgaards forarbejde til Dronningens gobeliner på Christiansborg Slot.

Bjørn Nørgaards karton fortæller i en overvældende billedstrøm om Danmark i det 20. århundrede. Som følge af den store mængde tilgængeligt billedmateriale om netop det 20. århundrede blev collagen en oplagt kunstnerisk udtryksform, da Bjørn Nørgaard komponerede de monumentale billeder.

De 17 gobeliner er udført til Riddersalen på Christiansborg Slot i perioden fra 1988 til 2000, og var en fødselsdagsgave til Dronning Margrethe d. II, da hun fyldte 50. Kartonerne er forarbejder på papir til gobelinerne i fuld størrelse. De blev i løbet af 1990’erne brugt som forlæg af de vævere, som producerede gobelinerne på franske væverier. I dag opbevares de alle på KØS sammen med en mængde øvrige skitser i mindre størrelse til gobelinerne.

Dronningens gobeliner er et absolut hovedværk i Bjørn Nørgaards kunstneriske produktion.

Rundvisningen varer en time.

Mødested: KØS, Nørregade 29, 4600 Køge

Pris: 90 kr. Maks. 25 deltagere. Ved overtegning har medlemmer fortrinsret.

Tilmelding: Senest tirsdag den 14. februar 2012 på nedenstående skema eller via e-mail arr@alleroedkunst.dk. Du kan også tilmelde dig direkte til Leif Frausing på tlf. 4817 6523.

Betaling: Senest fredag den 17. februar 2012 til Nordea Bank reg. nr. 2348 konto 8476 990 204 med angivelse af KØS-medl.nr.-efternavn.

NB! Betal først efter bekræftet tilmelding