Bustur den 6. september 2009


Årets bustur starter kl. 08:30 fra parkeringspladsen ved Centerhallen, Lilledal.
Vi forventer at være tilbage igen senest kl. 19:00.

Efter en køretur gennem det smukke danske landskab ender vi på den lille herregård Tersløsegaard ved Dianalund. Her får vi et levende foredrag om Ludvig Holberg og hans tid samt en rundvisning i hans eneste bolig, der stadig eksisterer. (www.tersloesegaard.dk)

Derefter kører vi til Fulby, hvor keramikerparret Birgitte og Hans Börjeson har boet og arbejdet siden 1965.
Mange forbinder Fulby-keramik med saltglaseret stentøj, selv om de også laver fade og skåle af porcelæn. Deres tætte samarbejde gør det uinteressant at spørge om, hvem der har laver hvad, Selvom Hans i reglen står for de mest krævende drejninger og Birgitte i regelen for dekorationerne. (www.fulby.com)

Frokosten indtages i form af en platte samt en kop te eller kaffe med kage på Hotel Postgården i Sorø.

Vi skal nu igen nyde det Sjællandske landskab undervejs til Gammel Lejre med besøg hos Dorte Smedegaard Philipsen i galleri Gl.Lejre. Her er det nutidskunsten, maleri og skulptur, der er i fokus. Både unge og etablerede kunstnere udstiller. (www.galleri-gl-lejre.dk)

Hos naboerne, keramikerne Lene Regius og Per Weiss, kan vi opleve de to keramikeres forskellige kunstneriske udtryk ud fra den fælles inspiration i den gamle græske tradition med store krukker, de såkaldte pithoi.

Per Weiss vil fortælle om teknikken bag. (www.regius.dk), (www.perweiss.dk)

Vi slutter af med en kop te eller kaffe med dagens kage i Ledreborg Palace Golf, Fasaneriet, med udsigt over det smukke golf-område.

Tilmelding og betaling senest torsdag den 25. august 2009.

Pris: 350 kroner for medlemmer, 385 kroner for ikke-medlemmer.

NB! Max 50 deltagere.

Prisen dækker bus, entré, frokost incl. te/kaffe og kage – excl. andre drikkevarer samt eftermiddagste/kaffe med kage.

Tilmelding og betaling senest torsdag den 25. august ved udfyldelse af tilmeldingsblanket nedenfor. Tilmelding kan også ske via e-mail til Poul-Erik Friis-Larsen, e-mail pefl@tdcadsl.dk

Betaling til bank reg. nr. 2348 konto 8476 990 204 med angivelse af: BUS-efternavn-medl.nr. Betaling kan også ske direkte til Poul-Erik Friis-Larsen.